Der er brug for flere voksne, og især flere uddannede voksne i Allerøds vuggestuer og daginstitutioner.
Desværre har Allerød en af landets laveste pædagogandele. Der skal i Allerød ofte tælles til mere end ti børn, for hver uddannet pædagog.
I Enhedslisten mener vi ikke at løsningen på det problem bliver gratis. Der skal handling bag ordene og en realistisk plan for hvordan Allerød ikke bare kan komme op på 50% uddannet personale, men 60%, som på ingen måde burde være urealistisk i en ressourcestærk kommune som Allerød.
Det vil Enhedslisten:
Sætte flere ressourcer af til at øge pædagogandelen i Allerøds daginstitutioner. Fortsættelse af den nuværende proces er uholdbar og risikerer at skabe langt større og endnu dyrere problemer end finansieringen af en pædagogandel på 60%.
